To frontpage! Besøg Club Supplier!
   
   
   
   
   
 
Supplier - partnere:
Visit Post Denmark - International


Besøg Noratel Danmark A/S på Supplier.dk!


Besøg Hagens fjedre på Supplier.dk!


Besøg M-Comp!


Besøg Overgaard Transformere på Supplier.dk!

 
 

 
 
 

Presseklip

Nedenunder har vi sammensat presseklip om Supplier.


 

 

 

 

01-06-2003: Artikel fra: pressbox.dk

Indkøbsklub for erhvervslivet slukker ildebrande

Supplier.dk´s nu 9 måneder gamle indkøbsklub har gennem tiden slukket mange ”ildebrande” og hjulpet mange indkøbere med bedre priser.

Supplier.dk´s nu 9 måneder gamle indkøbsklub har gennem tiden slukket mange ”ildebrande” og hjulpet mange indkøbere med bedre priser

Typisk er det indkøbere der er blevet brændt af af deres eksisterende leverandør og derfor søger varer der skulle have været leveret ”igår”. Men på det sidste er det også større produktionsvolumer der efterspørges på, både mekaniske, elektriske samt deciderede produkter der ønskes outsourced.

Club-konceptet er simpelt, der oprettes en forespørgsel på Club Supplier (www.club.supplier.dk), når man har valgt hvornår den skal udløbe og hvilken branche den skal stiles til, afsender man blot forespørgslen. Få sekunder senere modtager de tilmeldte leverandører forespørgslen og kan gennemse om det er noget de kan tilbyde og svarer kunden direkte. Kunden, der måske har modtaget 3-4 tilbud, kan nu gennemse dem og besvare den som der ønskes at drage nytte af.

Det er derfor smertefrit for begge parter, da leverandøren ikke behøver at svare, hvis forespørgslen ikke lyder interessant og ”kunden” kun behøver at svare den leverandør der giver den bedste pris/leveringstid m.v..

Leverandører der ønsker at blive koblet op på systemet og derved modtage forespørgsler, skal have en profil på Supplier.dk og afsendere af forespørgsler kan frit og GRATIS anvende systemet.

Der er også stadig megen skepsis omkring det at handle på internettet, hvorimod det at skabe kontakter virksomhederne imellem ikke er så ressourcekrævende og ikke kræver store investeringer og længerevarende implementering.

Vi hjælper på vej
Supplier.dk har nu i snart 3 år kædet leverandører og kunder sammen via vores unikke søgesystem og virksomhedspræsentationer, der meget præcist fortæller hvad leverandørerne kan og også hvad de ikke kan. Med dette club-koncept har brugere af Supplier endnu en mulighed for at hjælpe dem i deres hverdag, når den rette leverandør skal bruges.

"For os har det hele tiden handlet om, at gøre det bedste for vores kunder - det gør vi nu i allerhøjeste grad ved at lancere denne indkøbsklub; vi har simpelthen åbnet op for den mest direkte og konkrete kontakt mellem kunder og leverandører i Danmark”, udtaler Henrik Dvoracek.

Supplier er en 100% danskejet virksomhed og b2b-markedspladsen kan fremvise et bredt udsnit af danske leverandører indenfor flere brancher.

[Til top]

 

 

 

 

 

 

 

14-09-2002: Artikel fra: Comon.dk

Ny dansk indkøbsportal for virksomheder

Hos Club Supplier kan indkøbschefen sende en forespørgsel til mange forskellige branchespecifikke leverandører på én gang.

Firmaet Supplier.dk har åbnet en ny indkøbsklub på internet, Club Supplier, som skal gøre det lettere for virksomheder at skabe kontakt til potentielle leverandører. Hos Club Supplier kan virksomheder oprette en forespørgsel, som sendes til alle registrerede leverandører indenfor en bestemt branche på én gang, og dermed slippe for at skulle søge leverandører gennem mange forskellige kanaler.

"Industrien er endnu ikke klar til e-handel virksomheder imellem. De produkter, der forespørges, er ikke oplagte til decideret e-handel. Man kan og vil ikke købe og sælge produkter til mange tusinde kroner på nettet, hvorimod vi i formidling af forespørgsler ser et stort potentiale," siger salgsdirektør Michael Olsen fra Supplier.

Firmaet fortæller at selve oprettelsen af forespørgslen sker anonymt. Samtidig kan sagens status følges på club.supplier.dk og når en leverandør svarer, sendes en e-mail retur til forespørgeren.

[Til top]

 

 

 

 

 

 

 

07-05-2002: Artikel fra: Itpressen.dk, Mediawatch, Computerworld m.fl.

Supplier.dk lancerer i dag en engelsk version af deres markedsplads og unikke søgesystem - til glæde for alle eksportorienterede danske leverandører. Samtidig skiftes web-adresse til www.b2b-supplier.com.


"For os handler det om at gøre det bedste for vores kunder - det gør vi nu ved også at lancere vores markedsplads internationalt; hermed har vi åbnet det store udstillingsvindue for danske leverandører, som ønsker at sælge sine varer eller etablere kontakter udenfor landets grænser" udtaler Supplier´s salgsdirektør, Michael Olsen.

Supplier er en 100% danskejet virksomhed og b2b-markedspladsen kan fremvise et bredt udsnit af danske leverandører indenfor flere brancher.

Supplier kan uden beregning benyttes af alle virksomheder på udkig efter en given leverandør, idet man ikke benytter sig af et lukket kredsløb med login og passwords.

Supplier udsender ligeledes i næste uge pressemeddelelser til samtlige danske ambassader og handelsrepræsentationer, for at skabe den fornødne opmærksomhed hos udenlandske virksomheder.

Salgsdirektøren er overbevist om, at danske virksomheders positive ry, vil skabe en massiv interesse for Supplier i det store udland: "En stor del af vores eksisterende og potentielle kunder har længe efterspurgt en engelsk version af Supplier - eksportmarkedet er uhyre attraktivt og danske leverandører véd de er meget konkurrencedygtige på grund af deres høje kvalitetsniveau.
Nu har vi skabt rammerne for dem i dén retning og efterkommer således deres behov for en meget detaljeret international repræsentation."

Supplier har brugt mange ressourcer i forbindelse med introduktionen af den engelske version, men har alligevel valgt en temmelig usædvanlig prispolitik:
Abonnementsprisen er fastholdt, og alle nye kunder vil for tiden få tilbudt en optagelse på meget favorable vilkår - primært for at skabe trafik og dermed maksimalt udbytte for både kunder og brugere.

"Vores målsætning er klar og vi er kommet for at blive, men alle eksisterende og fremtidige kunder skal stadig kunne markedsføre sig for et beskedent beløb; nu får de tilmed fuld valuta med både en dansk- og en engelsksproget repræsentation hos Supplier", slutter Michael Olsen.

[Til top]


 

 

 

 

04-02-2002: Artikel fra: Itpressen.dk

Supplier.dk, som er B2B-markedspladsen for dansk erhversliv, har pr. 1. februar 2002 ansat Salgs- & marketingdirektør Michael Olsen, som således får ansvaret for den daglige ledelse af supplier.dk´s aktiviteter.


"Med ansættelsen af vores nye Salgs- & marketingdirektør tager www.supplier.dk endnu et vigtigt skridt i den rigtige retning siden opstarten i april sidste år, udtaler Direktør Henrik Dvoracek."

Michael Olsen kommer fra en stilling som Salgschef hos API Ventures og har flere års erfaring indenfor IT-/Mediebranchen og forventningerne til den nye arbejdsplads er ligeledes store; "Jeg har en helt klar forventning om, at www.supplier.dk indenfor en relativ kort tidshorisont vil være den foretrukne B2B-markedsplads i Danmark. Allerede nu kan vi jo se, at markedsledende virksomheder indenfor et stort udsnit af dansk erhvervsliv har tilmeldt sig på www.supplier.dk og dermed kan se de helt oplagte fordele vi tilbyder på portalen - dette vil inden længe også gøre sig gældende internationalt", udtaler den nye Salgs- & marketingdirektør.

Supplier.dk har endvidere ansat 2 nye Salgskonsulenter og Direktør, Henrik Dvoracek ser frem til flere nyansættelser i nærmeste fremtid; "i det omfang vi får flere og flere kunder, vil det være naturligt at ansætte nogle flere medarbejdere. Det er min helt klare holdning at yde kunderne 100% service til enhver tid og dette kan kun lade sig gøre med den rette bemanding - derfor ser jeg ingen grund til at stoppe her", udtaler Henrik Dvoracek.

Supplier.dk er en 100% danskejet virksomhed og selskabets direktør er den 30 årige Henrik Dvoracek som startede supplier.dk i april 2001.

[Til top]


 

 

 

 

24-10-2001: Artikel fra: Industritidende

Supplier.dk
- Den hurtigste vej til den rette leverandør.




Supplier.dk er en Netportal for det danske erhvervsliv - stedet hvor leverandører og kunder mødes.


Hvorfor "Supplier"?
Allerede inden tankerne var faldet helt på plads, i hovedet på Henrik Dvoracek - indehaver og direktør i Supplier.dk, var det meningen at lave et sted på Internettet, hvor det Danske erhvervsliv kunne vise hvad det duer til. Mange skægge navne kom på bordet, men da ordet; Supplier blev nævnt, var den dér; Supplier er det Engelske ord for "leverandør" og derved beskrives med ét ord, hvad intentionerne er med Supplier.dk. At kunne præsentere et udbub af relevante leverandører for det Danske erhvervsliv - samt åbne døren for disse til resten af verden.

Unik søgefunktion
Supplier.dk har udviklet en søgefunktion der gør, at søgningen efter den rette leverandør, bliver let og smertefri. Typisk når man skal finde en leverandør på Internettet, er det svært at overskue søgeresultaterne. Tit og ofte står man tilbage med en lang liste over leverandører, hvilket i sig selv er godt nok, men at hitte rundt blandt disse leverandører, ender tit op i en masse "døde" ender og en masse spildt tid. På Supplier.dk kan man målrette sin søgning - og finde lige nøjagtig den eller de leverandører der lever 100% op til ens egne kravspecifikationer.

Det gælder begge veje
Konceptet i Supplier.dk´s søgefaciliteter er enkelt og overskueligt, men samtidig yderst effektivt. Leverandøren fortæller hvilke ydelser den kan tilbyde, hverken mere eller mindre. Dette indebærer, at hvis virksomheden dukker op i søgeresultatet, kan kunden se præcis hvad der er virksomhedens forcer, eller mangel på forcer; er virksomheden f.eks. ISO-certificeret, har den det rette produktionsapparat o.s.v. Derved undgås en masse spildtid, både for kundens vedkommende, men bestemt også for leverandøren, idet leverandøren undgår "useriøse" kundehenvendelser og derved udelukkende får "filtreret" seriøse kunder igennem.

Club Supplier
Ét af de produkter som Supplier.dk i fremtiden kan tilbyde, bliver Club Supplier. Ved at udfylde en tilbuds forespørgsel på Supplier.dk, vil det være muligt, på én gang at forespørge alle leverandører der er tilmeldt Supplier.dk, inden for den branche forespørgslen lyder. Der er derfor mulighed for at sende forespørgsler til mange leverandører på én gang; derved slipper virksomheden for at skulle søge leverandører til ens produkt eller emne alle mulige (og umulige) steder. Club Supplier er således endnu en unik mulighed for at målrette sin leverandørsøgning.

Ved at være tilmeldt Club Supplier.dk vil leverandøren være godt stillet. Når en indkøber har oprettet en forespørgsel, bliver der sendt en E-mail direkte til leverandørens computer. Han/hun kan derefter gå ind på Supplier.dk og gennemse forespørgslen. Hvis forespørgslen lyder interessant, er det blot at få oplyst de sidste relevante adresseoplysninger omkring kunden - herefter fremsender leverandøren et tilbud til kunden; vel at mærke en yderst potentiel kunde!

Pressemeddelelser
Der er mange nyheder rundt omkring i de Danske virksomheder der aldrig bliver publiceret i medierne og det er ikke fordi disse historier er uinteressante, men de har desværre ikke den brede nyhedsværdi, der skal til for at vække mediernes interesse.

På Supplier.dk har disse pressemeddelelser en stor nyhedsværdi, da mange af disse unikke nyheder, der ikke er at læse andre steder, netop er med til at gøre det interessant at vende tilbage til Supplier.dk - for både kunder og leverandører.

Netop pressemeddelelserne er med til at skabe et "miljø" og en tilknytning til Supplier.dk.

Ugentligt nyhedsbrev
Supplier.dk er ikke blot en søgemaskine, selvom det er grundstenen i konceptet, men lige så meget en markedsplads, hvor kunder og leverandører kan følge markedet via de unikke nyheder/pressemeddelelser fra de tilmeldte leverandører.

Det er en gratis service fra Supplier.dk, at alle interesserede kan tilmelde sig Supplier.dk´s ugentlige nyhedsbrev. Nyhedsbrevet sendes direkte til abonnentens E-mail postkasse hver uge.

Gode kort på hånden
For 4 måneder siden indgik Post Danmark strategisk samarbejde med Supplier.dk, som derved kunne indgå som "fødselshjælper" overfor Engelske virksomheder der ønskede at udvide deres forretningsområder til det Skandinaviske marked.

Dermed vil Post Danmark og Supplier.dk i samarbejde, give udenlandske virksomheder mulighed for at blive mere synlige overfor det Skandinaviske marked.

Altså endnu en mulighed for, at kunder og leverandører kan mødes, endda i et internationalt miljø.

Leverandørerne mener
Montronics A/S, Bent Byskov udtaler:
"Det er en stor fordel for os at benytte Supplier.dk i vores markedsføring, da Supplier.dk er yderst målrettet for den branche vi repræsenterer."

De Meco ApS, Bent-Erik Andersen udtaler:
"Som konstruktionsvirksomhed kan man desværre godt blive undervurderet hvad gælder ens færdigheder. På Supplier.dk kan jeg vise omverdenen hvilke færdigheder vores virksomhed kan tilbyde."

"Branche-sponsorater..."
Portalen byder også på muligheden for at kunne sponsorere præcis den branche som ens egen virksomhed repræsenterer; dette giver således mulighed for, at kunne annoncere 100% målrettet.

Virksomhedens annoncering vil ikke kun blive læst af allerede etablerede kunder, men stort set af alle der anvender Supplier.dk som deres foretrukne søgemaskine. Således etableres og skabes nye kundekontakter på en helt igennem seriøs og professionel måde.

Alle kan være med
Supplier.dk tilbyder leverandører hele 3 forskellige præsentationsmuligheder at vælge imellem.

Vi har valgt en meget forsigtig prispolitik, for at tilgodese alle; derfor tilbyder Supplier.dk virksomhederne hele 3 forskellige præsentationer af virksomheden, hvoraf den største er med billeder og dertil hørende billedtekster af virksomheden - ideelt til virksomheder der ingen hjemmeside har endnu, eller til virksomheder der især vil fremhæve en del af deres produktsortiment. Der er derfor plads til enhver virksomhed - lille som stor, der har interesse i at kunne tilbyde sig over for hele det Danske erhvervsliv.

Vi giver klar besked
Vi registrerer brugernes færden på Supplier.dk og kan til hver tid levere en statistik på besøgstallene for den enkelte leverandørs præsentation. Denne service er naturligvis gratis for tilmeldte leverandører og giver et nøjagtigt billede af søgningen på den enkelte virksomheds præsentation.

Mange virksomheder har i dag intet "overblik" over deres annonce-/markedsføringskroner - dét kan de nu få på Supplier.dk.

Om Supplier.dk
Supplier.dk gik i luften den 1/1-2001 og har derfra kun haft positiv stigning, både i antallet af leverandører samt brugere af portalens produkter.

Supplier.dk repræsenterer p.t. 220 leverandører fra forskellige brancheudsnit.

På Supplier.dk er der - siden opstarten i april - udskrevet flere end 2.400 virksomhedsprofiler og foretaget over 2.500 søgninger om måneden.

Dette siger med al tydelighed, at danske virksomheder har et udtalt behov for at kunne målrette deres leverandørsøgning.

Supplier.dk ejes af SupplyChain Technology der er er en 100% danskejet virksomhed og Supplier.dk har været selvfinansierende siden lanceringen i april 2001.

Supplier.dk beskæftiger i dag 5 fuldtidsansatte og påregner snarlige nyansættelser.

[Til top]


 

 

 

 

31-05-2001: Artikel fra: infopress.dk / it-svar.dk / Peasy.dk / Pressmedia.dk

Dansk b2b-Portal Ekspanderer på grund af fejl
I en tid, hvor markedspladserne inden for business-to-business kæmper for at overleve eller direkte er nødt til at dreje nøglen om, udvider en dansk baseret B2B internetportal til udlandet. Supplier.dk, der skaber kontakt mellem danske virksomheder og potentielle leverandører, har besluttet at åbne portalen for engelske leverandører, der vil i kontakt med danske firmaer.

"Beslutningen blev taget kort tid efter en ren og skær besøgsstorm, i forbindelse med at den britiske ambassade i København, i en pressemeddelelse, havde udnævnt Supplier.dk til at være en international portal", udtaler Henrik Dvoracek, dir. i SupplyChain Technology, der står bag portalen.

Ekspanderingen kommer lang tid før planlagt og ambassadens fejl satte skub i projektet. "Vi lægger da heller ikke skjul på, at vi fra starten har haft disse tanker, derfor valgte vi også navnet "Supplier.dk", men at beslutningen skulle komme blot 4 måneder efter at vi gik i luften, var ikke lige det vi havde regnet med", siger Henrik Dvoracek.

Ifølge Henrik Dvoracek vil ekspansionen i høj grad øge værdien af portalen også for de danske virksomheder. "Denne ekspandering er en fortræffelig måde for udenlandske virksomheder at finde fremtidige distributører/kunder/leverandører inden for den danske industri og ligeledes en "port" til nye markeder for det danske erhvervsliv", siger dir. Dvoracek videre.

Udover den engelske ambassades fejl skyldes udvidelsen til også at optage engelske leverandører, at landets virksomheder er godt etableret med hensyn til brug af internettet og, de derfor hurtigt kan se mulighederne i portalen.

I modsætning til mange dotcom-firmaer i store vanskeligheder, har Supplier.dk ikke brugt mange penge på markedsføring, men en fejl fra den engelske ambassade gjorde underværker.

Af Peter Børre

[Til top]


 

19-04-2001: Artikel fra e-pressen.dk

En solskinshistorie fra supplier.dk
Ved en fejltagelse havde den Engelske ambassade i København, i en pressemeddelelse til det engelske DTI Trade UK, nævnt at Supplier.dk var parat til at præsentere Engelske virksomheder overfor den Danske Industri. Dette gav imidlertid besøgsstorm hos Supplier.dk.

- Folkene hos supplier.dk fortæller om oplevelsen:

Mandag
Det var til vores store forbavselse, da vi trak en statistik over trafikken på vores portal, mandag ved middagstid. En stor aktivitet omkring Supplier.dk fra Engelske virksomheder gav os god grund til tvivl. Senere på dagen væltede det ind med E-mails fra Engelske virksomheder der ønskede registrering på Supplier.dk. I første omgang gav det glæde, at der virkelig var virksomheder udenfor Danmark der var interesseret i den Danske industri - og ikke mindst i Supplier.dk. Da dagen var omme havde over 300 forskellige Engelske virksomheder besøgt Supplier.dk Men hvor kom de fra?

Tirsdag
De besøgende fra England ser ud til at fortsætte i en lind strøm. Tirsdag aften har der været ca. 100 yderligere Engelske virksomheder "på besøg" på Supplier.dk. Vi fik besvaret over 50 e-mails fra Engelske leverandører der ønsker registrering på Supplier.dk."

Kilden til oplysningen var den Engelske ambassade i København, der havde været på besøg på portalen, og mente at Supplier.dk appellerede til det internationale marked og gav derfor informationer om Supplier.dk videre til DTI Trade UK der er en "Official Business Government Suppliers Database".

Ambassaden beklagede fejlen, der dog var vel ment, da der åbenbart er et stort potentiale i Danske virksomheders færdigheder. Engelske virksomheder har ihvertfald stor interesse i at komme nærmere den Danske industri.

"Et typisk gennemsnit af Engelske virksomheder der reagerer på en pressemeddelelse fra Trade UK er 5 til 6 stykker. At der var så stor interesse for Supplier.dk viser blot at portalen har et fuldstændig korrekt forretningskoncept," udtaler Robert G. Cobley fra den Engelske ambassade i København.

Dette er en rigtig solskinshistorie fra den danske IT-verden, mener e-pressen.dk

[Til top]


 

19-04-2001: Artikel fra Computerworld

Ambassadefejl gav 100-vis af engelske besøg på Supplier.dk
Ved en fejl kom den engelske ambassade i København i en pressemeddelelse til at udnævne industri-portalen Supplier.dk til en international side, der også kunne optage links til engelske selskaber. Det gjorde, at Supplier.dk, der normalt har blot 20-30 (red. Supplier.dk 100) unikke besøgende om dagen, til sin store forbavselse kunne registrere flere hundrede besøg fra England i timerne efter meddelelsen.

- Jeg tror, vi har besvaret over 50 e-mails fra engelske leverandører, der ønskede registrering på siden, fortæller Henrik Dvoracek fra Supplier.dk.

[Til top]


 

03-04-2001: Artikel fra e-bizz

Supplier.dk - ny portal for erhvervslivet
Industrien har fået en ny indgangsdør til Internettet. Supplier.dk, der skal skabe kontakt mellem kunder og leverandører.

Supplier.dk indeholder ikke kun en målrettet søgefunktion, men er også en markedsplads, hvor brugeren bl.a. bliver fodret med nyheder fra leverandørerne.

D. 03-04-01 12:58:38 af: Marianna Fridjonsdottir, e-bizz.dk.

[Til top]


 

02-04-2001: Artikel fra Computerworld

Ny internetportal for erhvervslivet
En ny internetportal med industrien som målgruppe er nu gået i luften. Ideen med Supplier.dk er at skabe kontakt mellem kunder og leverandører på en nem og overskuelig måde.

Ifølge folkene bag den nye portal er Supplier ikke kun en søgemaskine, men også en markedsplads, hvor brugeren blandt andet kan læse de seneste nyheder fra leverandørerne. Målsætningen er at gøre Supplier til industriens foretrukne sted på internettet, når det gælder kontakt mellem leverandør og kunder, oplyser folkene bag.

[Til top]


 

15-01-2001: Artikel fra Erhvervsbladet

Netportal for underleverandører
Danske industrivirksomheder står ofte med problemet med at finde den rette underleverandør. Nu byder en ny netportal sig til, og dens formål at dels at gøre industriens søgning efter leverandører lettere, dels at forbedre leverandørers muligheder for at præsentere sig præcist med hvad de er leveringsdygtige i.

Navnet er Supplier.dk. Den tilbyder industrivirksomheder at få en præsentation af virksomheden lagt ind på hjemmesiden, hvor man i en præsentation kan fortælle potentielle kunder om sin beliggenhed, hvilken branche man bevæger sig i og hvilke processer virksomheden tilbyder. Præsentationen kan også rumme virksomhedens logo, op til tre billeder samt andre oplysninger og endelig et link til egen hjemmeside.

Virksomheder på jagt efter underleverandører kan så søge målrettet på de ting, som leverandørerne tilbyder og desuden få en hurtig præsentation af leverandøren. Portalen byder også på et indkøbsforum. Her er det hensigten at indkøbere kan forespørge på priser og tilbudsgivning til en hel branche på én gang.

Det er gratis at registrere sig som medlem af dette indkøbsforum.

Leverandørmur
Manden bag portalen hedder Henrik Dvoracek. Han har arbejdet i elektronikbranchen i godt otte år og har haft ansvaret for leverandører, og det er erfaringerne herfra som er fundamentet for netportalen.

- Jeg har ofte rendt hovedet ind i leverandørmuren - dvs. en mur af leverandører, der alligevel ikke var de rigtige, fordi jeg ikke havde mulighed for at målrette min søgning, udtaler Henrik Dvoracek. - Flere og flere virksomheder outsourcer dele af deres produktion til andre virksomheder, og mange udenlandske virksomheder har fået deres del af kagen med denne outsourcing fra danske virksomheder. Men jeg tror at mange danske industri- og elektronikproducerende virksomheder kunne få en langt større del af denne kage ved at udnytte Internets muligheder. - Vi går efter at blive en del af denne proces. Desuden er det min vision på længere sigt at kunne være med til at afsætte danske virksomheder som underleverandører til udenlandske virksomheder, siger han.

Henrik Dvoracek er indehaver af virksomheden Supply Chain Technology i Rødovre, som står bag den nye netportal.

[Til top]


 

22-11-2000: Artikel fra Dagbladet børsen

Ny dansk netportal
Danske virksomheder mangler generelt tilstrækkelig med indsigt, når der skal vælges leverandører indenfor forskellige varegrupper.

De erfaringer har initiativtageren til en ny internettjeneste, Henrik Dvoracek, selv gjort sig, gennem otte års arbejde i elektronikbanchen. Fra det arbejde, hvor han havde ansvaret for leverandørerne, har han hentet inspirationen til Supplier.dk, der er en såkaldt internetportal, hvor leverandører og virksomheder kan møde hinanden.

Supplier.dk tilbyder industrivirksomheder at få en præsentation lagt ind i systemet.

Den nye portal omfatter også et indkøbsforum, hvor indkøbsansvarlige kan forespørge på priser, samt foretage tilbudsgivning til en hel branche på én gang.

[Til top]